Julefortælling 1. afsnit

DA NISSEN BLEV BORTE
En julefortælling for børn og barnlige sjæle

I skoven

Lille Nis ville ud på eventyr. Nissemor og Nissefar sov til middag. Han ville lige være sikker på, at de sov godt… Jo, de snorkede: rrr-pyh-h, rrr-pyh-h, rrr-pyh-h. Lillesøster sov også. Fint, så kunne han godt stikke af.

Han gik ud af nissehøjen i skoven, spændte skiene på og susede af sted over sneen mellem træerne. Hej, hvor det gik! Dyrene i skoven kendte ham og vidste, at når han havde fart på, skulle de helst holde sig på afstand. Alligevel stoppede Lilli Egern ham på hans vej. Han så straks, at der var noget galt. Lilli Egern fortalte bedrøvet, at hendes forråd af nødder var blevet stjålet, og nu havde hun slet ingen mad. Sneen lå overalt, så hvor skulle hun finde nye nødder og agern?

Lille Nis havde heldigvis et par gode agern i lommen, som han havde tænkt sig at spise undervejs, men nu gav han Lilli Egern dem og lovede at hjælpe med at finde flere, når han kom hjem. Egernet, som var hans gode ven, blev meget glad og hoppede hjem til sin hule.

Af sted!

Lille Nis havde besluttet at se sig lidt om i menneskenes by. Han havde hørt så meget om den, men aldrig fået lov at se den. Nissefar havde sagt, at han skulle være stor, før han fik lov at komme med, når Nissefar skulle ind og sælge sine træsko op mod jul. Stor! Som om han ikke var stor! Pyt, han skulle nok klare sig!

Mennesker havde han set så tit ude i skoven, men han ville gerne se husene, de boede i, og vide mere om, hvordan de levede. Det var snart jul, og han havde hørt om, hvordan menneskene holdt jul med lys på et grantræ – og gaver. Underligt, men det lød spændende.

I udkanten af skoven tog han skiene af og gemte dem i et hult træ. Så trak han den røde hue godt ned om ørerne, dels fordi det var koldt, dels fordi den virkede sådan, at han var usynlig for mennesker, når han havde den på. Inden han traskede ind mod byen, måtte han lige hjælpe Harald Hare, som havde fået en pote i klemme mellem to grene i en busk.

 I byen

Nu gik han ind mod byen. Snart så han de første huse og undrede sig. Kunne man virkelig bo i sådan en firkantet kasse? Der var også lygter på nogle høje pæle, og de fleste steder voksede der noget i en firkant omkring huset med en låge i. Lille Nis havde aldrig set en hæk før.

Længere inde i byen var der butikker. Det var dog mageløst, hvad man kunne købe – hvis man altså havde penge. Men det havde Lille Nis ikke. Han havde hørt om alt dette, men havde aldrig forestillet sig, at der var mange ting. Og hvad skulle man dog bruge dem til?

Han trykkede næsen flad mod vinduet til en legetøjsbutik. Åh, hvor var der mange fine ting! Der var en rød brandbil med blink på taget, og der var en nisse, som lignede ham selv. Den drejede rundt og bukkede. Han prøvede at sige hej til den, men den svarede ikke.

 

 

 

 

Forfatter: @annalund

Uddannet folkeskolelærer, EA fra CBS, Handelshøjskolen i Kbh. Lærer gennem næsten 30 år, senest som voksenunderviser. Uddannet healer, dybdeterapeut, kranio sakralterapeut. Har Klinik Lyset i Langå på 21. år. Har klienter, holder studiekreds, meditation, kurser, foredrag. Skriver spirituelle bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *