Julefortælling 5. afsnit

 

Imens i skoven

Ude i nissehulen var Nissemor og Nissefar blevet urolige – så længe plejede Nis ikke at være væk, og nu ville det snart blive mørkt. Nissefar gik udenfor og kaldte på ham. Intet svar. ”Jeg går ud og ser efter ham!”, råbte han til Nissemor. Med lethed fulgte han skisporene i sneen, og det gik hurtigt op for ham, at de førte til udkanten af skoven. Nu blev han bekymret. Kunne Lille Nis finde på at forlade skoven? Hvor tit havde Nissefar ikke sagt, at han skulle vente, til han blev stor, og hvor tit havde han ikke forklaret, hvor farligt det kunne være?

Nissefar nåede hen til det hule træ, hvor skisporene stoppede. Selv stoppede han op og tænkte sig om. Pludselig opdagede han, at Harald Hare sad og kiggede på ham. ”Ved du, hvor Lille Nis er gået hen?” spurgte han ham. ”Ja, han er gået ind mod byen,” sagde haren. ”Åh nej, så har han alligevel gjort det,” sagde Nissefar. ”Så må jeg ind at se, om jeg kan finde ham!” Og han begav sig af sted ind mod byen.

 

Se fortsættelsen i morgen.
Se også http://www.kliniklyset.dk

Forfatter: @annalund

Uddannet folkeskolelærer, EA fra CBS, Handelshøjskolen i Kbh. Lærer gennem næsten 30 år, senest som voksenunderviser. Uddannet healer, dybdeterapeut, kranio sakralterapeut. Har Klinik Lyset i Langå på 21. år. Har klienter, holder studiekreds, meditation, kurser, foredrag. Skriver spirituelle bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *