Julefortælling 6. afsnit

Hos Torben

I Torbens hus sad Lille Nis sammen med Torben og hans mor. De sad i det dejlige, varme køkken, og Lille Nis havde fået boller og kakao. Aldrig i sit liv havde han smagt noget så lækkert! Men nu måtte han hjem. Torbens mor forstod det godt, hun troede ikke rigtig på det med hulen i skoven, men at hans forældre nok var urolige kunne hun godt forstå. Hun spurgte, om hun ikke lige skulle ringe og sige, hvor han var?

”Ringe?” sagde Lille Nis, ”hvad er det?” Torbens mor pegede på telefonen. ”Hvad er det for en ting?” spurgte Lille Nis? Så forstod Torbens mor endelig, at han ikke var en almindelig dreng. Han havde jo også de der store ører… Hvad skulle hun gøre? Skulle hun ringe til politiet og sige, at hun havde besøg af en nissedreng? De ville bare le ad hende… Hun gik ind i stuen for at ringe til Torbens far fra den anden telefon.

Lille Nis blev bange for, hvad der nu kunne ske og forklarede Torben, hvor vigtigt det var, at han kom af sted nu, og Torben gik med ud i gangen og åbnede døren. ”Farvel og tak for i dag!” sagde Lille Nis. ”Selv tak, og kom igen en anden dag,” svarede Torben. Så traskede Lille Nis hjemad. Det troede han da, men han kom til at gå den forkerte vej. Han var helt forvirret af alt det han havde oplevet, og han kunne ikke finde rundt i byen.

 

Se fortsættelsen i morgen.
Se også http://www.kliniklyset.dk

 

 

Forfatter: @annalund

Uddannet folkeskolelærer, EA fra CBS, Handelshøjskolen i Kbh. Lærer gennem næsten 30 år, senest som voksenunderviser. Uddannet healer, dybdeterapeut, kranio sakralterapeut. Har Klinik Lyset i Langå på 21. år. Har klienter, holder studiekreds, meditation, kurser, foredrag. Skriver spirituelle bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *