Julefortælling 7. afsnit

Nissefar

Nissefar var omsider nået ind til byen. Han så sig hele tiden godt for, holdt udkig efter Lille Nis, og han kunne jo se ham, selv om han havde den røde hue på. Han gik længe rundt og ledte. Pludselig kunne han høre et barn, der græd. Han gik rundt om et hjørne, og der sad Lille Nis på en trappesten og græd, fordi han var faret vild. Nissefar skulle lige til at hidse sig op, men så tog han sig i det, for han blev så lettet og glad for at se sin lille dreng igen. Han tog ham i sine arme og trøstede ham, og så kan det nok være, de skyndte sig hjem. Undervejs fortalte Lille Nis alt, hvad han havde oplevet. ”Undskyld far, at jeg stak af alene, jeg skal aldrig gøre det mere!” sluttede han.

Ved det hule træ ventede Harald Hare. Da han så dem, hoppede han af glæde. Nissefar bad ham løbe i forvejen hjem til Nissemor og give besked om, at de var på vej.

Da de kom hjem, havde Nissemor lavet grød af de ris, de skulle have haft juleaften, men Nissefar lovede at købe nye ris med hjem, når han skulle til byen og sælge træsko. ”Og denne gang må du hellere komme med mig derind,” sagde han til Lille Nis. ”Du er jo ved at blive stor – så stor, at du snart skal kaldes Store Nis!”

 

Se slutningen i morgen.

Se også http://kliniklyset.dk om hvordan du deltager i lodtrækningen om en gratis healing eller fjernhealing.

 

 

Forfatter: @annalund

Uddannet folkeskolelærer, EA fra CBS, Handelshøjskolen i Kbh. Lærer gennem næsten 30 år, senest som voksenunderviser. Uddannet healer, dybdeterapeut, kranio sakralterapeut. Har Klinik Lyset i Langå på 21. år. Har klienter, holder studiekreds, meditation, kurser, foredrag. Skriver spirituelle bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *