Anna Lund

Velkommen til Anna Lunds blog!

Jeg er lysarbejder og arbejder til daglig med healing, dybdeterapi og kurser. Ind imellem skriver jeg spirituelle bøger, bl.a. om de ting, jeg beskæftiger mig med i min virksomhed, Klinik Lyset i Langå.

Den første bog, Drømmerejser, udkom i 1998. Den seneste i 2015. Se Bøger.

Ø.H strand

Jeg elsker at skrive og har også skrevet digte og et eventyr. Disse tekster er ikke udgivet endnu. Min inspiration henter jeg for en stor del i naturen, især når jeg er i mit sommerhus ved havet. Jeg får også meget ind, når mediterer – og i tilstanden mellem søvn og vågen om morgenen. Der har jeg bl.a. fået titlerne på nogle af mine bøger. Nogle af dem er mere eller mindre kanaliserede.

Drømme

Drømme kan være en god inspiration til at skrive. Her er 3 tips til at huske dine drømme:
1. Bed om det, når du lægger dig til at sove
2. Bliv liggende i samme stilling, når du vågner – uden at åbne øjnene. Lad drømme-billederne komme
3. Skriv drømmen ned straks – eller skriv stikord, så du kan huske drømmen, når du skal skrive den ned senere

I næsten 30 år har jeg arbejdet med mine drømme med stort udbytte. Der er visse retningslinjer. Regel nr. 1: Alt, hvad du drømmer om, viser sider af dig selv, både ting og personer. Ofte kan det at fortælle en drøm til en anden føre til, at der går et lys op for dig mht. tolkning.

I min første bog, “Drømmerejser” er der eksempler på drømmetydning vha. tegneterapi. Det har jeg også brugt selv til mine egne drømme. Min seneste bog, “En guddommelig guide til himlen” indeholder et kapitel om drømme med eksempler fra mit foredrag om emnet.